Det er ikke muligt at få udbetalt dagpenge, når man er på barsel, men det er til gengæld muligt at få barselsdagpenge. Set økonomisk har det ingen betydning, om man modtager normale dagpenge eller barselsdagpenge, da satserne er ens. Det er ikke desto mindre vigtigt, at man søger barselsdagpenge, hvis man vil være sikret en indtægt under sin barsel - hvis man altså ikke får løn i barselsperioden.
Forældre har tilsammen ret til 52 ugers barselsorlov med barselsdagpenge.
Det er som kommende forældre klogt at danne sig et overblik over reglerne for barselsorlov, så man kan få styr på, hvor meget orlov man har ret til, og hvordan den kan holdes. Barselsorlov kan holdes på mange forskellige måder. Som dansker er du sikret høj fleksibilitet og frihed sammenlignet med forældre fra andre lande.
Fædre har ret til 2 ugers fædreorlov med barselsdagpenge. Der er mulighed for at forlænge fædreorloven, men man skal forberede sig på, at dagpengene nok vil blive sat ned i orlovsperioden.
Såfremt du får løn under barsel, skal du vente med at søge barselsdagpenge. Får du løn under din forældreorlov, så vil det blive trukket fra dine barselsdagpenge. Det er din arbejdsgivers ansvar at indberette, at din løn stopper.
Efterfølgende vil du modtage et brev fra Udbetaling Danmark, hvori du kan læse, hvordan du kan søge barselsdagpenge. Det er ikke muligt at søge på forhånd.
OBS: Det er ikke din a-kasse, der står for at udbetale barselsdagpenge, men derimod Udbetaling Danmark (offentlig myndighed).
Hvornår du kan gå på barsel afhænger af din overenskomst. Langt de fleste kvindelige lønmodtagere kan gå på barsel 4-8 uger før fødsel. Som mor har du altid ret til minimum 4 ugers graviditetsorlov. Denne orlov skal afholdes før fødslen og kan altså ikke gemmes til et senere tidspunkt.
Er du i job, skal du kontakte din arbejdsgiver for at blive klogere på dine rettigheder. Er du derimod ledig, skal du rette henvendelse til dit lokale jobcenter, som vil kunne besvare dine evt. spørgsmål.
Det er en rigtig god idé at undersøge dette i god tid, så man ikke skal gå og tænke på det. Det er jo ikke helt underordnet, om du kan gå på barsel 4 eller 8 uger før den forventede fødselsdato.
Læs også om: Orlov
Der er tilsyneladende også mange kommende mødre, som er i tvivl om, hvem der betaler barsel. Hvem der skal betale barsel afhænger endnu en gang af ens overenskomst.
Udbetaling Danmark står, som tidligere nævnt, for at udbetale barselsdagpenge, men måske har du også ret til fuld løn under barsel. Er du ansat under funktionærvilkår, kan du holde barsel og derefter forældreorlov med dagpenge fra kommunen. Det er selvsagt en fordel at være omfattet af en overenskomst, idet man dermed er sikret fuld løn i barselsperioden. Får du løn under barsel, vil der blive udbetalt dagpenge som refusion til din arbejdsgiver.
Borger.dk oplyser, at man får barselsdagpenge den sidste torsdag i måneden. Er den sidste torsdag i måneden en helligdag, vil man få udbetalt dagpenge hverdagen inden. Barselsdagpenge bliver udbetalt på følgende datoer i 2021:
Er du allerede blevet godkendt til at modtage barselsdagpenge, så skal du ikke foretage dig yderligere. Pengene bliver automatisk udbetalt til din NemKonto på ovennævnte datoer.
Googler du barsel regler eller barselsregler, så vil du erfare, at der er uoverskueligt mange regler. Gudskelov behøver du ikke at sætte dig ind i alle reglerne, da ikke alle regler vedrører dig. Dog bør du som minimum bruge tid på at undersøge de generelle barselsregler. Derefter kan du kigge nærmere på reglerne for enten ledige, selvstændige, studerende eller offentlig ansatte – afhængigt af netop din beskæftigelse. Der er særligt mange regler for selvstændige, hvorfor du nok skal bruge lidt ekstra tid på at udforske reglerne, hvis du er selvstændig.
Langt de fleste er berettigede til barselsdagpenge, men det er meget forskelligt, hvor mange penge man kan få. Beløbet bliver nemlig beregnet efter antal arbejdstimer og løn. Jo højere løn og desto flere arbejdstimer, desto flere penge kan man få. Dog er der naturligvis en øvre grænse – lydende på 4.300 kr. om ugen før skat (2018). Du kan med fordel selv regne på, hvor mange penge du kan få.
Eksterne ressourcer og kilder om barsel: