I dag findes der en håndfuld forskellige former for orlov, heriblandt barselsorlov, som er den mest almindelige orlovsform. Det er mere reglen end undtagelsen, at moderen tager barselsorlov i en periode efter fødslen, men også faderen kan tage fri fra sit arbejde for at passe sit nyfødte barn.
Ifølge lovgivningen har man ret til 52 ugers barselsorlov med barselsdagpenge. Derudover har alle gravide ret til fire ugers orlov før fødslen. Dette kan du blive klogere på ved at sætte dig ind i sygedagpengeloven.
Er du medlem af en a-kasse, så skal du huske at give a-kassen besked om din barsel i god tid. Herefter skal du søge barselsdagpenge hos Udbetaling Danmark (her). Barselsdagpenge svarer til den dagpengesats, som du ellers ville modtaget, så rent økonomisk er det ikke vigtigt, om du modtager dagpenge eller barselsdagpenge.
De fleste lønmodtagere har ret til orlov med løn, men mulighederne afhænger af flere forskellige faktorer. Det har først og fremmest betydning, om du er privatansat eller offentligt ansat. Du kan forsøge at forhandle dig til orlov, ifald du ikke umiddelbart er bevilget orlov. Søg orlov fra arbejdet i så god tid som muligt, hvis du vil stå i en optimal forhandlingssituation.
Reglerne for orlov – også kaldet tjenestefrihed – er en smule komplekse. Om du har ret til orlov afhænger nemlig af de ansættelsesforhold, du er ansat under. Derfor er du nødt til at kigge nærmere på din ansættelseskontrakt eller overenskomst, hvis du er i tvivl om, hvilke muligheder du har. Du kan også tage fat i din arbejdsgiver, ifald du har svært ved at gennemskue, hvad du reelt har ret til.
Dine muligheder for orlov afhænger først og fremmest af, om du er privat eller offentligt ansat. Du skal endvidere vide, at der gælder særlige regler for dig, hvis du enten skal udstationeres eller aftjene din værnepligt. Grundet de mange forskellige regler er det ikke så mærkeligt, at du finder det udfordrende at gennemskue reglerne. Når man taler om tjenestefrihed, kommer man typisk ind på følgende orlovsformer:
Den mest udbredte orlovsform er barselsorlov, dernæst plejeorlov og slutteligt pasningsorlov. Rådfør dig evt. med en god ven eller kollega, som har stået i samme situation som dig, hvis de mange regler forvirrer dig.
Orlov gives som udgangspunkt – men ikke altid – uden løn.
Det er betingelserne i din ansættelseskontrakt eller overenskomst, som afgør, om du har ret til orlov med løn eller ej. Nægter din arbejdsgiver at udbetale løn til dig under orlov, selvom du jf. din ansættelseskontrakt har ret til det, bør du søge kompetent hjælp gennem din fagforening. Du vil med al sandsynlig vinde en evt. sag, hvis dine rettigheder klart og tydeligt fremgår af ansættelseskontrakten.
Hvad stiller man op, hvis man ikke får løn fra sit arbejde under orlov – for eksempel barselsorlov? Så glæder man sig over, at man kan modtage dagpenge i barselsperioden. Her tales der mere specifikt om barselsdagpenge, som beløbsmæssigt svarer til dagpenge.
Om du kan få dagpenge i orlovsperioden afhænger af, hvilken form for orlov du vil holde. Du kan muligvis få tjenestefri efter aftale med din arbejdsgiver, men det er altså ikke noget, du har krav på. Som du nok kan fornemme, er der mange hvis’er, hvorfor man bør søge mere information gennem sin arbejdsgiver, fagforening, a-kasse og / eller kommune, hvis man stadig føler sig på bar bund.
En dansk undersøgelse har tidligere vist, at over halvdelen af danskere i job har et ønske om at holde orlov fra jobbet - uden løn. Ønsket om at holde orlov uden løn er størst blandt københavnere i aldersgruppen 35-44 år.
Det er ikke kun lønmodtagere, ledige og selvstændige, som har svært ved at forstå orlovsreglerne. Det gælder også studerende.
Som studerende på en videregående uddannelse skal du være bekendt med, at det er det enkelte uddannelsessted, som definerer orlovsmulighederne. Derfor er du nødt til at undersøge, hvilke muligheder du har på netop dit studie. I den anledning vil det være oplagt at tage fat i skolens studievejleder, som bør have helt styr på dette.
Der kan være en verden af forskellige grunde til, at man vælger at tage orlov under studietiden. Det kan skyldes graviditet, sygdom, værnepligt eller noget helt fjerde. I sjældne tilfælde kan man få bevilget orlov uden begrundelse, men i de fleste tilfælde skal du fortælle, hvorfor du ønsker fri. Tal altid med din studievejleder, før du tager en beslutning. Der findes mange alternativer
Læs også om: Barsel